“Carsten er en fremragende prædikant. Jeg har siddet under hans prædikestol mange gange, og er jeg gået opbygget derfra. For det første får man som tilhører en fornemmelse af, at han ikke på forhånd har låst sig fast i forhold til en bestemt fortolkning. Så teksten kommer ærligt og levende til orde med nye vinkler, nye fortolkningsmuligheder, nye opdagelser, nye budskaber. Det er livgivende. Og det gør teksterne den ære, de fortjener, i form af forskellige fortolkningsmuligheder. For det andet har han et levende sprog. Han stivner ikke i kirkelige klicheer eller dogmatiske vendinger. Han prædiker i den tid, vi lever i og med det sprog, vi taler i dag. Og endelig tør han vove forskellige former og genrer. Så pludselig lytter man som tilhører til en fortællende prædiken den ene søndag og en logisk opbygget prædiken den næste. Der er variation, som viser et format som prædikant.”
Birgitte Graakjær Hjort, domprovst, Aarhus

